Bryllupsfester...

En bryllupsfest er for de flestes vedkommende en af de største begivenheder i livet, og der ofres mange ressourcer og penge på, at bryllupsfesten bliver uforglemmelig.

Og der er bare nogle ting, vi forventer af en bryllupsfest. En af dem er, at maden er lækker og omgivelserne hyggelige. Du kan have ofret nok så mange penge på hele bryllupsfesten; er kødet koldt, vil alle huske det.

I Frilandsmuseets Restaurant og Selskabslokaler gør vores køkkenchef alle retter til helt specielle smagsoplevelser. Han er udlært fra en Michelin restaurant og har primært arbejdet med det franske og internationale køkken.

Rammerne her er historiske og hyggelige, og vi kan altid finde det perfekte lokale til din bryllupsfest. Vi kan huse op til 140 gæster.

Hvis din bryllupsfest afholdes på en lun sommerdag, er der direkte adgang fra salen til vores hyggelige have, hvor noget af festen kan foregå, hvis du ønsker det.

Inden din bryllupsfest aftaler vi et møde, hvor vi aftaler bryllupsfestens forløb og sammensætter menuen ud fra dine ønsker. Vi aftaler hvilke lokaler din bryllupsfest skal holdes i og gennemgår dine ønsker i forhold til bordpynt, taler og eventuel underholdning.

Efterfølgende behøver du ikke bruge mere energi på den del af din bryllupsdag, den er i trygge og kompetente hænder.